Generalforsamlingen 2016 blev for første gang afholdt i Laugets nyrenoverede hus i Fortunstræde.
Før selve generalforsamlingen var der mulighed for at besøge resten af huset og se resultatet af renoveringen, samt besøge de nye og gamle lejere. Resultatet af renoveringen blev godt modtaget både af de medlemmer der havde besøgt huset inden renoveringen, men også af de nye medlemmer der ikke havde set huset.
Også på Laugets egen etage var der stor glæde blandt medlemmerne over det flotte resultat. For dem der ikke selv var der, kan man på nedenstående billeder beundre resultatet.
Så blev “Laden” åbnet og generalforsamlingen sat i gang med sang og skål.
Et af højdepunkterne på generalforsamlingen var selvfølgelig overrækkelsen af Laugsbrevet til tre af vores nye medlemmer; Møbelpolstrer Rigmor Wiberg, Sadelmager Karina Sørensen, og til udvalgt kreds Simon Theisen fra Form4.
Efter generalforsamlingen blev der, sædvanen tro, dækket op og serveret god mad og vin…
…og resten af aftenen gik med snak og hygge :-)

Bestyrelsen takker alle for en god aften!