Onsdag d. 21/3 afholdt Lauget den årlige generalforsamling. I år havde Oldermand Mette Palsteen den store glæde at indmelde ikke mindre end syv nye medlemmer! Vi ønsker de nye medlemmer et stort varmt velkommen i Lauget!
Forinden generalforsamlingen var der rundvisning for nye og gamle medlemmer i vores flotte Laugshus. Specielt kælder og stueetage med Laugsbror Jeppe Denckers nye firma Dahlman 1807, blev beundret.
Det var en lang men god aften, dejlig mad og besøg fra Skive College. Desuden havde vi premiere på gennemgang af regnskabet med vores dejlige bogholder Line Sølyst. Den nye måde at gennemgå regnskabet på blev godt modtaget af medlemmerne.
Vi takker for god ro og orden, og vi glæder os til at se jer igen til det næste onsdagsmøde (som dog bliver afholdt på en torsdag;-)) mere om det i den kommende invitation.
Referat af generalforsamlingen bliver udsendt senere på mail.
Autosadelmager Kenneth Olsen fra Leather Master Polsterservice ApS modtager sit Laugsbrev.
Sadelmager Karina Berg fra Berg´s modtager sit Laugsbrev.
Møbelpolstrer Anja Kragelund Heider fra Møbelpolstreren Heider & Raagaard modtager sit Laugsbrev.
Møbelpolstrer Mike Kongsted Kalika fra Refurn ApS modtager sit Laugsbrev.
Møbelpolstrer Steffen Mieskiewicz fra Refurn ApS modtager sit Laugsbrev.
Leverandør Michael Bjørndal fra Scancoll modtager sit Laugsbrev.
Bogholder Line Sølyst præsenterer regnskabet.